Pointsystem
Du optjener point, lige så længe du er omdeler. Der er 7 måder, du får point på, som du kan bruge på spændende ting i shoppen. Herunder får du det fulde overblik over, hvordan du optjener point.
Du kan også få et hurtigt overblik over pointtype og antal point her.
Se vores forklaring af pointsystem her
Sådan optjener du point
Opstartspoint
Når du som ny omdeler første gang har gået en rute, får du 300 point. Så er du godt i gang med dit job som omdeler.
Antal bundter
Du får 3 point for hvert bundt med reklamer eller aviser, du omdeler. Pointene får du ind på din pointkonto én gang om ugen. Det vil sige, hvis du til en omdeling f.eks. har 8 bundter reklamer og 2 bundter aviser, får du 30 point i alt for den omdeling. Hvis du har løse aviser sammen med pakkede bundter med aviser, så tæller de løse aviser samlet for ét bundt, som du selvfølgelig også får 3 point for.
Antal omdelte ruter
Hver uge får du tildelt 30 point for din rute, når du har omdelt og husket at slutmelde til tiden. Dette gælder pr. rute. Har du derfor omdelt og slutmeldt to ruter på en uge, får du altså 60 point.
Erfaringspoint
Vi er glade for vores omdelere, som bliver længe i jobbet. Derfor optjener du flere point, jo længere tid du er omdeler. Du får 3 point hver uge de første 5 uger, du er ansat. Det tal stiger med 3 point hver 5. uge. Du får altså 6 point om ugen, når du har været ansat i mere end 5 uger. Når du har været ansat i mere end 10 uger, får du 9 point om ugen og så videre. Det kan altså godt betale sig at blive i jobbet i længere tid. Bemærk – du optjener ikke point ved ferie eller sygdom.
Få overblik over antal erfaringspoint her
Ekstra rute
Hvis du tager en ekstra rute i eksempelvis skoleferier, optjener du mange point. Du får 500 point pr. ekstra rute i normale uger og 1.000 point pr. ekstra rute i skoleferier og ved helligdage. Der er altså gode point at optjene udover lønnen, hvis du hjælper med at tage ekstra ruter, ud over din egen faste rute, når du har tid.
Her kan du se Pointkalenderen 2024
Selv fundet afløser
Hvis du skal holde fri fra din rute, får du 500 point, hvis du selv finder en afløser til din rute. Dette gælder i skoleferier og ved helligdage. Pointene gælder pr. rute. Det vil sige, skal du eksempelvis holde fri fra din rute i 2 uger i sommerferien, og du selv skaffer en afløser, optjener du altså 1.000 point. Afløseren skal dog bookes på din rute, for at du får pointene.
Henvist ny omdeler
Hvis du har en ven, der godt kunne tænke sig at blive omdeler, får du point for at anbefale din ven til jobbet som omdeler, hvis vennen får jobbet og er ansat i mindst 4 uger. Du får 2.000 point for den første ven, du anbefaler, 3.000 point for den anden ven, 4.000 point for den tredje ven og så videre. Pointtallet stiger med 1.000 pr. ven, du anbefaler, men de skal tildeles en rute og være ansat i 4 uger, inden pointene udløses. Jo flere venner, som ønsker et job jo bedre for dig og din pointkonto.