Søg jobbet
Søg jobbet

Hvad indebærer omdelerjobbet?

Når du er omdeler på eftermiddagsnettet, skal du omdele reklamer og ugeaviser

Modsat i gamle dage skal du ikke længere selv pakke reklamerne. De er pakket på forhånd og de leveres samlet og folieret på din hjemadresse.

Du får en omdelerliste, der viser hvad hver enkelt husstand skal have – både reklamer og ugeaviser, kun ugeaviser eller ingen af delene. Du skal derfor blot følge ruten, og sammenligne den adresse du står ved, med den adresse, som fremgår af hver enkelt sæt reklamer. Dermed er du sikker på, at alle husstande får det, som de har bestilt.

Husk at reklamer og ugeaviser altid skal leveres i en postkasse eller en brevsprække, og de skal helt igennem. Er det ikke muligt, skal du tage reklamepakken med retur, og give din Distributionsleder besked.

Når omdelingen er tilendebragt, skal du melde det ind til NORDJYSKE Mediers distribution. Det sker enten via sms eller via hjemmesiden omdeler.nordjyske.dk. Der vil være omdeling to gange om ugen på to ruter og du bestemmer selv rækkefølgen.

Ved ansættelsen vil du selvfølgelig få yderligere informationer om de praktiske forhold.

Du kan låne en cykeltrailer

Som ansat omdeler i NORDJYSKE Mediers distribution, får du gratis cykeltasker, refleksvest og strips-opsprætter. Og uanset om du vil gå eller cykle kan du låne en trailer, hvori du kan have de reklamer og ugeaviser du skal levere på ruten.

Vi sørger for at traileren bliver leveret på din bopæl inden du starter som omdeler. Det er vigtigt, at man laver alle foranstaltninger for, at den ikke bliver stjålet. Det vil sige, at den skal låses fast eller stilles væk, så den ikke er tilgængelig for andre, når du ikke bruger den. Vi beder dig videre om, at du behandler den ordentligt, da det er NORDJYSKE Mediers ejendom, og at den skal returneres, når du stopper som omdeler.

Landruter kræver egen bil

Får du en rute på landet, kræver det, at du har mulighed for at benytte din egen bil. Når du benytter din egen bil, får du naturligvis skattefri kørselsgodtgørelse. Det kan du læse meget mere om under, hvad du tjener som omdeler

Vil du have en ekstra indtægt?

Ved at benytte vores side accepterer du, at vi benytter cookies. De giver os information om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den – både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges til trafikmåling, optimering af sidens indhold samt markedsføring. Læs mere om cookies her.