Ekstra indtægt gennem et fleksibelt deltidsjob? Bliv omdeler
Søg jobbet

Et deltidsjob, ekstra indtægt, studiejob eller hvad du lige står og mangler..

Få mere information om muligheden for et deltidsjob som omdeler

Omdelerjobbet er mest kendt for at være et job til unge mennesker under 18 – men faktisk er der også mange voksne over 18, der har et deltidsjob som omdeler. Det skyldes, at jobbet som omdeler er en af de mest fleksible job, man kan få i Danmark. Det betyder, at man både kan have det som et deltidsjob, en ekstra indtægt eller måske et studiejob. Lyder det interessant for dig, skal du læse videre her.

Fordele ved et deltidsjob som omdeler

  1. Du vælger selv, hvornår du vil arbejde (blot inden for vores deadline)
  2. Du får en ekstra indtægt
  3. Du får frisk luft og motion, mens du tjener penge
  4. Du arbejder typisk i nærheden af din bopæl
  5. Du får del i vores rabataftaler for voksne

Vil du have et deltidsjob som omdeler?

Så udfyld vores ansøgningsformular.

Vælg selv hvornår du vil arbejde med dette deltidsjob

En af fordelene som vores omdelere altid påpeger er, at de med dette deltidsjob får fleksible arbejdstider, der gør det nemmere at få en ekstra indtægt. Det betyder også, at det er et perfekt job for studerende, da man selv kan planlægge, hvornår man ønsker at arbejde og dermed få passet det sammen med ens studieliv. Arbejdet skal blot udføres indenfor de deadlines, som vi har sat. Hvordan du kan lægge dine arbejdstider, kan du læse her.
Med dette job er det endvidere også muligt at få ekstra timer, hvis man i en periode gerne vil tjene lidt mere. For eksempel i ferieperioder. Der er derfor mange forskellige muligheder, når det drejer sig om arbejdstider som omdeler.

Gør det nemt at få en ekstra indtægt

Vi har mange omdelere over 18, der bruger omdelerjobbet til at få en ekstra indtægt. En indtægt som de får samtidig med, at de er fysisk aktive. Det er ikke mange steder, at man kan sige, at man bliver betalt for at gå udenfor og få frisk luft og motion.

Hvor meget ens ekstra indtægt skal være på, er egentlig helt op til en selv. For alt efter hvor i landet, at du bor, kan vi faktisk tilbyde arbejde op til 4 dage om ugen. Men du kan også blot have 2-4 timer om ugen alt efter, hvilken rute du får.

Du arbejder typisk i nærheden af din bopæl

Vores omdelere er også glade for, at de har muligheden for at arbejde i nærheden af deres bopæl. Det giver nemlig kort distance til arbejdet og dermed mindre transporttid. Det gør også, at du kommer til at arbejde nær nogle mennesker, som du kender – måske endda dine egne naboer. Det er en fordel for alle, herunder pensionister, studerende, personer med et normalt fuldtidsjob og andre at have muligheden for at få en ekstra indtægt gennem et deltidsjob, der ligger tæt på ens bopæl – og det er netop, hvad vi kan tilbyde, hvis du får et job som omdeler.

Vil du se, hvilke ruter vi har i nærheden af dig?

Så kan du her få et overblik.

Rabataftaler for voksne

Foruden at du får en ekstra indtægt, får du som voksen omdeler også del i vores mange rabataftaler. Herigennem kan du opnå rabatter på oplevelser, netbutikker og meget andet. Dette kan du læse mere om under Løn og fordele.

Ved at benytte vores side accepterer du, at vi benytter cookies. De giver os information om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den – både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges til trafikmåling, optimering af sidens indhold samt markedsføring. Læs mere om cookies her.