Først og fremmest en stor tak til alle jer, der tog jer tid til at besvare vores APV / trivselsmåling i perioden 12.-24. oktober 2022.
Vi modtog i perioden 174 besvarelser og mange af jer har kommenteret positivt ind på forskellige ting, som giver os et værdifuldt input i forhold til det videre arbejde.
I den kommende tid vil alle besvarelser blive gennemgået, og det vil blive vurderet, om der skal sættes ind med henblik på at forbedre nogle forhold. Der er eksempelvis, på baggrund af forslag fra jer, taget beslutning om to forbedringer af bud-traileren. Dette er allerede bestilt hos leverandøren.
Handlingsplaner laves i samarbejde mellem distributionschefer, distributionsledere og arbejdsmiljørepræsentanten.
Husk at du altid kan kontakte din distributionsleder, hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med dit udstyr, dine leveringer eller på din rute.
Vores APV-måling er ligeledes tilgængelig hele året, og du vil altid have mulighed for at melde ind via denne.
Endnu engang tak for jeres feedback 😊