Valg til arbejdsmiljørepræsentant - Omdeler.nordjyske.dk
Søg jobbet
Nyhed
20.05.2021

Valg til arbejdsmiljørepræsentant

Kære omdelere,

Da vores arbejdsmiljørepræsentant Arnold Ernszt har tiltrådt en ny stilling som distributionsleder, kan han ikke længere varetage hvervet som arbejdsmiljørepræsentant.
Omdeler John Vardinghus har meddelt, at han ønsker at stille op som ny arbejdsmiljørepræsentant for den resterende valgperiode frem til efteråret 2022. Ønsker du at opstille som kandidat bedes du henvende dig til Distributionschef Erling Jørgensen på ej@dnmh.dk senest 4. juni 2021.

En arbejdsmiljørepræsentant skal repræsentere alle i det pågældende område og have lyst til at arbejde med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i en organisatorisk og forretningsmæssig kontekst. Yderligere forventes gode samarbejdsevner og et helhedsperspektiv koncern- og faggruppemæssigt. Arbejdsmiljørepræsentanten skal have mindst et års anciennitet i virksomheden.

Såfremt ingen andre melder sit kandidatur, indtræder John Vardinghus i arbejdsmiljøorganisationen pr. 07.06.2021.

Ved at benytte vores side accepterer du, at vi benytter cookies. De giver os information om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den – både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges til trafikmåling, optimering af sidens indhold samt markedsføring. Læs mere om cookies her.