Hos Distributionen i Det Nordjyske Mediehus beskæftiger vi i dag 1.500 omdelere fordelt på et morgennet, hvor man omdeler dagblade, ugeaviser, magasiner, adresserede forsendelser og pakker og et eftermiddagsnet, hvor omdeler ugeaviser og reklamer.
På morgennettet skal man være fyldt 18 år, da omdelingen er underlagt den danske postlov, og på eftermiddagsnettet skal man være mindst 13 år for at blive omdeler.
På eftermiddagsnettet møder man både folkeskoleelever, gymnasieelever, studerende, voksne, pensionister, engelsktalende og mange andre. Fælles for dem er dog, at de tjener deres egne penge, nyder at få frisk luft og gratis motion og friheden til selv at disponere, hvornår på dagen de vil omdele.
Kan du se dig selv i det, så er jobbet helt sikkert også noget for dig.
Selv om omdelerjobbet er for alle, så stiller Distributionen i Det Nordjyske Mediehus også nogle krav til dem, der har sagt ja tak til at blive ansat. Når man har sagt ja til at gå med ugeaviser og reklamer, har man nemlig også sagt ja til, at de husstande som skal modtage ugeaviserne og reklamerne, at de får dem leveret inden deadline, at de er leveret i ordentlig stand og helt gennem brevsprækken. Der hvor ugeaviserne eller reklamerne ikke er leveret korrekt, vil husstandene henvende sig til Distributionen i Det Nordjyske Mediehus med deres klage.
Derfor vigtigt, at du er indstillet på at udføre dit job ordentligt. Konkret forventer vi således, at du:
·Er interesseret i at gøre dit arbejde godt
·Vil rette op, hvis du har lavet fejl
·Altid svarer eller kontakter os, ud fra de gældende aftaler mellem dig og din Distributionsleder
·Giver en ekstra hånd, hvis det er nødvendigt, og du har mulighed for det
Ved at benytte vores side accepterer du, at vi benytter cookies. De giver os information om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den – både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges til trafikmåling, optimering af sidens indhold samt markedsføring. Læs mere om cookies her.